Angst & mental trivsel
Skab forståelse for krop og hjerne, og tag styringen tilbage i din hverdag
Mærker du, at angsten tager over?
Måske kender du fornemmelsen af, at kroppen pludselig går i alarmberedskab. Hjertet banker derudad, vejrtrækningen bliver overfladisk, og du mærker en snigende uro eller en klump i maven.
Måske fylder tankemylderet så meget, at du konstant bekymrer dig om "hvad nu hvis ..." eller begynder at undgå bestemte situationer, fester, studiet, arbejdet eller helt almindelige aftaler.
Det kan være dybt frustrerende og udmattende ikke at forstå, hvorfor kroppen reagerer så voldsomt.
Men du skal vide én ting: Det er ikke din skyld, det er din hjerne, der forsøger at beskytte dig.
Viden om angst – hvad sker der i kroppen?
Angst er grundlæggende hjernens måde at passe på dig på. Det er en medfødt overlevelsesmekanisme, der aktiverer kroppens alarmberedskab (kamp, flugt eller frys), i dit autonome nervesystem, så snart der registreres fare.
Det er Amygdala, der trykker på alarmknappen. Den fungerer som hjernens alarmcenter, der reagerer på et splitsekund uden for viljens kontrol. Amygdala skelner ikke mellem en reel trussel, en ubehagelig oplevelse eller en svær tanke. Registrerer den uro, overrumpler den systemet og tænder for alle kroppens alarmsignaler på en gang.
Forskellen på nervøsitet og hæmmende angst
Det er helt normalt at mærke hjertebanken og svedige håndflader før en eksamen, en jobsamtale eller når personlige grænser udfordres. Når angsten derimod bliver så dominerende, at katastrofetanker, kropslig uro og undgåelsesadfærd begynder at styre hverdagen, er det tegn på, et overbelastede system der har brug for en hjælpende hånd.
Hvordan jeg arbejder med angst
Jeg kigger bag om adfærden og arbejder med hele mennesket. Du bliver mødt med nysgerrighed, høj faglig viden om angst og en dyb forståelse for, hvor udmattende det kan være, når kroppen går i alarmberedskab.
Gennem psykoedukation og målrettet pædagogisk vejledning bliver du klædt på til at forstå din angst. Du får konkrete redskaber og øvelser, der hjælper dig med at afkode kroppens signaler, dæmpe og regulere dit nervesystem og genfinde roen i hverdagen.
Da vi som mennesker er forskellige, tilpasses et forløb altid dig. Jeg skaber en tryg ramme, der støtter dig i din proces og udvikling. Det betyder, at der er plads til, at vi nogle gange tager et skridt frem og to tilbage, og andre gange et skridt tilbage og to skridt frem. Processen foregår altid i et tempo, hvor dit nervesystem kan følge med, og hvor du føler dig tryg ved at udfordre de svære mønstre.
De 4 symptomgrupper

Kropslige symptomer
En kropslig reaktion på fare, der kan vise sig som hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, rysten, kvalme, svimmelhed eller en dyb, udtalt uro i hele nervesystemet.

Følelsesmæssige symptomer
En følelse af afmagt, skam og snigende indre uro, der kan svinge fra en konstant ængstelighed til voldsom panikangst. Det kan føles som om, du gradvist mister kontrollen over dig selv og dine egne reaktioner.

Tankemæssige symptomer
De tanker, der kan være svære at slippe. Fra små hverdagsbekymringer til katastrofetanker og tvivlen om "hvad nu hvis..." eller "hvad tænker de andre om mig?" Tankerne kører i ring og vender hele tiden tilbage.

Adfærdsmæssige symptomer
De handlinger, du foretager dig for instinktivt at beskytte dig selv. Det viser sig ofte enten som flugtadfærd – hvor du undgår situationer eller søger konstant bekræftelse og beroligelse – eller som en forsvarspræget og konfliktsøgende reaktion.

Er du i tvivl om dit næste skridt?
Hvis du er i tvivl om, dette forløb er det rette, er du altid velkommen til at tage kontakt.
Du kan ringe eller skrive og hvis jeg ikke tager telefonen må du meget gerne lægge en besked eller sende en sms.
+45 93879839
sidse@mentravejledning.dk
NADA - Supplerende støtte til ro og indre balance
NADA-øreakupunktur giver dig en velfortjent pause i hverdagen og skaber rum til, at du kan genfinde kontakten til dig selv og dine indre ressourcer.
Behandlingen er ikke rettet mod specifikke diagnoser, men fungerer som støtte i situationer, hvor der er behov for mere ro eller bedre håndtering af stress, søvnbesvær, kropslig uro eller følelsesmæssige belastninger.
Formålet er at understøtte dit nervesystem og styrke kroppens egen evne til at genskabe fysisk og mental balance.

Hvordan foregår behandlingen?
Fem små, sterile engangsnåle placeres i præcise punkter i hvert øre. Derefter sidder du i rolige omgivelser i ca. 45 minutter, hvor nålene får lov til at virke.
NADA tilbydes både som en individuel ydelse og i mindre grupper.
- Er der spørgsmål, er du meget velkommen til at tage kontakt til mig.

