Det Første skridt starter her

Et rum med plads til dig, præcis som du er.
Et sted for dig, der søger hjælp og redskaber til at håndtere angst og den indre uro, der skaber begrænsninger i din hverdag.
Det kan også være til dig, der søger støtte til at håndtere de udfordringer, der må være i din hverdag med kosten.
Eller dig som forælder, der står midt i en svær hverdag med et barn med angst, autisme eller udfordringer i forhold til mad.
Du behøver ikke klare det alene. En lille hånd kan være med til at skabe en stor forandring.
Et rum med fokus på dig og din udvikling.
Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang med afsæt i mine erfaringer med relationer, diagnoser og tæt forældresamarbejde.
En vigtig erfaring fra mit arbejder med børn og unge er:
"Vi kan ikke skille tingene ad. Vi bliver nødt til at se på helheden, fordi diagnoserne kan påvirke og forstærke hinanden."
Der kan godt være et primært fokus, men der skal altid tages højde for de andre faktorer, der spiller ind.
Mine tre kerneområder:
- Arbejdet som pædagog med autisme, OCD, spiseforstyrrelser, skolevægring og isolation
- Angstvejledning
- Kostvejledning
Udfordringer fylder i alle menneskers liv.
Flere og flere unge kæmper hver dag for at finde indre balance og deres plads i livet.
Vi alle bliver påvirket af ydre faktorer som sociale medier, mennesker omkring os og et pres for at skulle præstere og passe ind.
Der er en grund til, at vi reagerer
Angst opstår, når hjernen registrerer fare eller et pres. Det er hjernens forsøg på at passe på dig. Den udfører faktisk "bare" sit arbejde, men nogle gange lidt for godt og på en meget dramatisk måde.
Hjernen kan trænes til mere ro, og kroppen kan lære at regulere sig selv med en hjælpende hånd og finde tilbage til balance.
Det pres, der mærkes udefra, kan komme til udtryk på forskellige måder.
Skam og skyld fylder hos mange mennesker. Kost, træning og sundhed er emner, der berører utrolig mange. Desværre handler kost og træning ikke altid om at gøre noget godt for sig selv. Hjernen deler gerne ud af skam og skyld, hvis der er ubalance i systemet.
Både overvægt og undervægt har som regel et fælles tema: dårlig samvittighed, manglende energi og overskud.
Når der tales om kost og sundhed, overvægt eller undervægt, skal der ikke udelukkende kigges på her og nu. Der er behov for at se bag om adfærden. Tingene løser sig ikke nødvendigvis af at spise mere som undervægtig eller spise mindre som overvægtig. Når der arbejdes med kost og mental sundhed, handler det ikke kun om, hvad der spises, det handler om hele mennesket.
Som nævnt længere oppe fylder udfordringer i alle menneskers liv. Det kan dog komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige nuancer. Derfor udelukker det ene ikke det andet.
Sammen skabes et meningsfuldt forløb, der passer til dit behov. Uanset om du er forælder til et barn med udfordringer, eller om du står et sted, hvor det hele føles uoverskueligt og ude af kurs, er der mulighed for at finde vej og komme tilbage på sporet.
Hvad søger du
Viden om angst, kost og mental sundhed – eller et skræddersyet forløb?
Kost & mental sundhed
Sundhed handler om meget mere end kalorier, træningsprogrammer og regler.
Det handler om at skabe balance mellem krop og sind, så mad og bevægelse bliver noget, der støtter livet – ikke noget, der styrer det.
Sammen lægger vi en plan der fungerer for dig og din hverdag.
Angst & mental trivsel
Angst og indre uro kan fylde i hverdagen og gøre det svært at finde ro.
Hjernen forsøger at passe på dig, men nogle gange overreagerer den og skaber en falsk alarm.
Med udgangspunkt i nervesystemet arbejder vi med konkrete redskaber til at håndtere uro og skabe mere tryghed.
Forældrevejledning
Står du i en hverdag, hvor angst, autisme eller udfordringer omkring mad fylder?
Med udgangspunkt i jeres hverdag får I konkrete redskaber til at støtte jeres barn i situationer, hvor det kan blive overvældende, eller hvor måltider og sociale sammenhænge føles svære.


Jeg tilbyder NADA-behandling
Der er også mulighed for at få støtte gennem NADA-behandling.
NADA kan gives både individuelt og i grupper og kan udføres næsten overalt. Derfor tilbydes både individuelle forløb og gruppeforløb.
Hvad er NADA-akupunktur?
NADA er øreakupunktur, hvor der placeres fem tynde engangsnåle i hvert øre. Behandlingen varer cirka 45 minutter, hvor nervesystemet får mulighed for at falde helt til ro i stilhed.
NADA er en enkel og skånsom form for øreakupunktur, der skaber ro, balance og ny energi i både krop og sind.
NADA retter sig ikke mod én bestemt diagnose eller ét enkelt symptom, men arbejder helhedsorienteret. Behandlingen virker afstressende, dæmper uro og styrker kontakten til den indre ro.
Hvornår kan NADA være en støtte?
- Stress, udbrændthed og tankemylder
- Søvnproblemer og kropslig uro
- Følelsesmæssige belastninger og livskriser
- Ønske om mere overskud og indre balance

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om næste skridt?
Hvis du er i tvivl om, hvilket forløb der er det rette, er du altid velkommen til at tage kontakt.
Et forløb er individuelt, og det er vigtigt, at du føler dig tryg.
Der er altid mulighed for en uforpligtende snak for at afklare det næste skridt.
Du kan ringe eller skrive og hvis jeg ikke tager telefonen må du meget gerne lægge en besked eller sende en sms.
